onsdag den 31. august 2011

Blødt

Der var en gang

Hvor jeg gik i træskostøvler, fløjlsbukser med svej og batikfarvet tøj. Det var den gang jeg startede i børnehaveklasse, og lærte Hedvig at kende. Hun var vores børnehaveklasselærinde, en super en af slagsen. Den gang var hun Do It You Self-typen og det er hun stadig den dag i dag. Jeg har været så heldig at tiltuske mig hendes opskrift på flütes og dem har jeg bagt i dag. Så lige nu dufter hele huset, så tænderne løber i vand....


tirsdag den 30. august 2011

.......

Jeg er NØD til at tage til Staden og købe garn, thi en af mine veninder har termin lige om snart og hun skal da have noget blødt at komme babyen i ( som jeg gætter på er en lille pige)
Vender tilbage senerer.

mandag den 29. august 2011

Når det regner...

.... får man fregner.

Sådan siges det, men i dag fik jeg pakket en pakke til afsendelse.
Vaske tøj, så meget at jeg ikke længere har plads på stativet.
Plukket en stor buket Ærtblomster.
Hørt hvordan grænsplænen kan sige sjip sjap
Smilet af og med min datter.
Smagt en vinterkaffe, som godt kunne blive en farvorit.
Sendt ca en million mails.
Tændt lys i stager.
Kigget ud af vinduet.
Lavet ikke noget.
Og tændt op i masseovnen.......

Huset Magi

Oldemor har et sommerhus som hedder Fjordbo, det ligger ved Vesterhavet. Navnet er fra den gang hvor der var meget få sommerhuse derude og de kunne se fjorden fra stuen. Nu hvor man ikke kan det mere burde det få et nyt navn, men man kan jo ikke bare sådanne lige omdøbe et hus. Hvis man nu kunne syntes jeg det burde hedde Magi, for det er et magisk hus. Hver gang vi er der slapper vi 217% af og vi har meget svært ved at tage derfra igen.
Vi har været der igen denne weekend, og igen har vi slappet af og nydt hvert sekundt. Selvom det har regnet en del og ja det blæser jo også en del derude, tja så ligger vi slet ikke mærke til det. Jo altså der skal tørres lidt mere tøj, men pyt det gør intet. Mathilde brugte lang tid i lørdags på at hoppe i vandpytter, der et intet som et barns hvin af fryd. Jeg havde desværre glemt kameraet herhjemme, så jeg kan ikke vise noget derfra. Sådan er det ofte når vi tager derud, at billeder har vi ingen af. Men igen pyt for billederne er gemt indei vores hjerter, og der ligger de ret godt.
Billedet her er fra i sommers, hvor vi var der en hel uge:

torsdag den 25. august 2011

Stolt som en pave

Jeg har arvet en gammel symaskine, og den har jeg tidligere brugt til at sy puder på, og en enklet dug. Det er ikke en maskine jeg har brugt ret meget, det tilstår jeg gerne.
Men så fik jeg problemer med at finde bukser der kunne passe Mathilde, dem vi har glider af hende under leg.
Hvad gør en klog mor så?
Jo hun finder den gamle Singer fra, støver den af og gør i gang.
Det er ALLER første gang jeg har syet bukser, og jeg er ret så spændt på hvordan de sidder på hende. For sidder de ok, så skal der klippes til flere og der skal produceres. Jeg kom nemlig til at gå lidt amok i går i Stof og Stil, kunne bare slet slet ikke begrænse mig....
Og så røg der lige en bog med hjem. Når jeg har øvet mig lidt mere i at sy, så skal jeg helt klart afprøve modellerne i den for de er så fede.




onsdag den 24. august 2011

Heldige mig

Jeg føler mig meget heldig, sådan rigtig meget.
Mine forældre har udstyrret mig med en unik søster, sådan en man altid tænker på. En man er stolt over, en man vil gøre alt for. Hun er sådan en der gør mig varm inden i, hun kan få mig til at grine og ønske at vi boede tættere. Jeg har lyst til at alle skulle have en søster som min, for hun er bedre end bedst!
Tak mor og far.

mandag den 15. august 2011

Hendes Verden

Jeg kom til at købe Hendes Verden i dag, øj der er flotte trøjer i. Jeg glæder mig til jeg er færdig med den jeg er igang med nu, for jeg drømmer om farver og faconer lige nu.

Billedet er lånt her
Og så kan jeg ikke slippe en farvekombination, jeg har i mit hovde til en uld til Mathilde til vinter brug. Nogen gange kan jeg bare ikke begrænse mig, når det gælder garn. Det er og bliver min last!

P.s. jeg har i dag besøgt ynglings-garn-butikken, og jeg købte ingen ting. Jeg burde give mig selv en medalje.....

søndag den 14. august 2011

Blomster

Det regner.....
Men det har været sommer, så sent som i går. Sommer giver smukker blomster og ukrut. Se lige de her buketter:


tirsdag den 9. august 2011

Lykken er:

At overraske sin søster med gaver og Asti:



At spise rosiner ombord på båden:






At have rigtige sejlerstøvler:





At knække en strikkekode:

lørdag den 6. august 2011

Blog award



Jeg har været så heldig at modtage en blog award fra min søster med bloggen fantelastika.
Reglerne er simple:
Man skal linke til den, som man har fået awarden af.
Man skal svare på 5 spørgsmål.
Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, som har færre end 100 faste læsere.

#1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg syntes det kunne være sjovt prøve, at finde ud af hvad det var der driver så mange. Om jeg kunne blive fanget af online dagbog, eller om jeg ikke kunne. Og det kunne jeg så, nogle dage mere end andre, men så er det vel egenlig for de fleste?
 
#2: Hvilke blogs følger du?
Meget forskellige, ikke med nogen fællesnævner. Det er blogs jeg hygger mig med at følge, nogle for at give mig ideer andre fordi de er hyggelige. Men alle er efterhånden svære at undvære.
#3: Favoritfarver?
Jeg holder af jord/natur farver. Hvis I spørger min mand ville han sige sort, med et twist af rød.

#4 Favoritfilm?
Klassiskerne fra mine unge dage: Top Gun, Pretty Women og Dirty Dancing. Dem har jeg set mere end en million gange og kan en del af dem uden ad....
 
#5: Hvilke lande ville du gerne besøge?
Som min søster; Canada! Har været der 2 gange, men det er bare ikke nok. Der er ting som jeg gerne vil vise mand og barn, og ting jeg bare MÅ se igen. Og så er der jo familien, dem savner jeg kronisk.
 
Jeg sender awarden videre til:
Annette med bloggen; Gnetagelser og fornyelser fordi jeg holder af hende.
Lotte med bloggen; kleinsmekker da jeg er meget afhængig af den Mei Tai hun har syet til mig.
Sonnie med bloggen; kiks og koks hun inspirere mig
 
Der var flere jeg gerne ville give den til, men enten havde de fået den. Ellers havde de for mange læsere ( sikke da et problem....)

På siden

Kan man mon ligge på siden og strikke?
Jeg er igen til tælling med ryggen og kan kun ligge på siden. Og jeg er helt klar på at forsøge side-strikning. Hvis det lykkes skal jeg nok lige give lyd fra mig...

Vinderstøv

Jeg er heldig med min søster!!!!
Thi hun har kastet vinderstøv i min retning og nu har jeg vundet inde hos Westmose, se selv:
Gavekort