onsdag den 2. februar 2011

Stædighed

Nogen gange bliver jeg pokkers stædig, og sådanne en dag er det vist i dag. Da jeg havde postet det seneste indlæg om sommer osv kom jeg til at tænke mig grundigt om. Hvorfor er det nu lige at jeg ikke forsøger at tage blidt omkring mig selv og kramme glæden tilbage i mig? Jeg er jo sund og rask, det er min familie også. Jeg har en familie som jeg elsker og det at have nogen at elske gør livet værd at leve. Jeg har tag over hovedet, mad på bordet hver dag. Egenlig har jeg ikke noget at brokke mig over, så derfor har jeg nu ændret dagen. Dette gjorde jeg ved at tænke lidt andeleders end til at starte med,  drikke en kop kaffe og bare lave ingen ting. Derefter rydde op i stuen ( Uglen har frygtelig meget legetøj) støvsuge, sætte en kylling over at koge så vi i aften kan spise Kylling som en Konge. Og samtidig høre dejlige sprøde toner:
Når jeg skal hente Uglen fra dagpleje har jeg besluttet at jeg skal ind forbi blomsterhandleren for at få handlet forår ind. Der skal fyldes skjulere og vaser med de skønneste tulipaner og forskellig løg, jeg er sikker på det gør lykke!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar