torsdag den 1. september 2011

Ikke så ringe endda....

Jeg havde føs'da i går og sikke da en super dag.
Mine forældre kom til aftensmad, og fik de flutes jeg omtalte i går. Øjs de var godt nok gode og de kan helt klart anbefales!
Opskriften kommer her og er sakset direkte fra det Hedvig skrev til mig:

Det kan du....men jeg har bare sådan noget cirka...inde i ho'det: Jeg bruger altid 1 liter lunkent vand, 50 gram gær (eller 25 gram, hvis du har tid til at lade dejen hæve længe....og den skal hæve til mindst dobbelt størrelse) ca. ½ dl olivenolie, 4 tesk. salt...og så mel: først putter du lidt fuldkornshvedemel, lidt durummel og så ellers alm. hvedemel i, indtil konsistensen er så det klistrer bare lidt, når du rører ved dejen...og så hæver den...og alt efter hvor "våd" den er ruller du flutes ud med eller uden mel på fingrerne. Lad flutes'ene hæve lidt på pladen og bag så ved 200 grader i ca 20 - 25 min...du kan godt se, at det er noget med at føle sig frem, men jeg håber du kan bruge det....og så forresten: jeg pensler dem altid med olivenolie lige, når de er kommet på pladen:-)))) Go fornøjelse:-)


Og så begavede de mig med kolde kontanter, som allerede er omsat. De var nemlig øremærket til en ny symanskine, og nu er den købt. Her er der ikke langt fra tanke til handling.
Det blev en ny Fru Singer:
Billedet er lånt her

Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage den og få den afprøvet. Den kommer i morgen, så i dag skal jeg klippe stoffet, så det ligger klar til at komme igennem den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar