Da jeg kørte Uglen til dagpleje, fik jeg næsten vand i mine øjne over det smukke sted vi bor. Vi kørte langs vandet, men mosekonebryg over de snedækkede marker. Himlen var lyseblå med vatskyer og overdem var der den smukkeste violette himmel, det gir kriller i maven over sådan et syn. Men så er det top træls at man ikke lige har sit kamera med, men jeg må gemme øjeblikket inde i det indeste skattekammer.
I morgen skal jeg for første gang lave brunkagedej, jeg har fået lokket en meget lækker opskrift til mig. Jeg håber altså det lykkes, for jeg gider ikke Karen Wolf igen i går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar