onsdag den 1. december 2010

Lykke og idyl

Jeg er glad ned i lilletåen, og har bobler i maven.
Jeg indrømmer det, jeg elsker december. Jeg elsker den stemning denne måned giver og alle de skønne dufte. Papir der knitre og stjerner der blinker, næser der er røde og munde der mættes af hjemmebag. I år bliver december uforglemmelig, og det er jeg meget sikker på. Det er barnets første jul og vi skal for første gang holde den her hjemme. Vi fylder vores stue med familien og ser frem til de kommer fra nær og fjern. Jeg sidder og ligger planer for indkøb og læser opskrifter hvert et ledigt minut. Jeg ville jo gerne det bliver den bedste juleaften nogensinde, unden jeg gisper af stress inden den begynder.
Derfor tænker jeg på at lave et første-jule-aftens-hæfte, fyldte med opskrifter og ideer til at lette mig og mine kære. Punkt 1 er at jeg allerede har fået lokket opskrifter ud af både oldemor og mormor, gamle opskrifter der er tilpasset perfekt og minder mig om de skønneste jule. Nu kommer de til at være med til at være en del af vores jul, en jul helt efter vores hoveder.
Jeg glæder mig som et lille barn, til at lave vores jul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar