torsdag den 3. marts 2011

Dejlig Torsdag

Jeg nyder det i dag, for jeg har været ude i haven og kigge, og jeg kan se det så småt begynder at springe ud. I weekenden har vi planer om at hive den gamle elmehæk op, den er gået ud og er meget grim at se på. Vi skal have plantet paradisæbler og aronia, det bliver så kønt. Allerede nu kan jeg se det for mig, de smukke farver og det spil de to vil give hinanden.
Det kribler i mine fingere for at begynde, og jeg har mange planer for i år. Både i haven og på gårdspladsen, begge dele trænger meget.

Men det er ikke lunt derude og det gør godt at komme ind i varmen igen.


Jeg sidder og overvejer hvad vi skal spise til aften, mig og barnet. Stod det til hende ja så blev det nok frugtstænger, rosiner og boller, men jeg er heldigvis den der bestemmer. Og der bliver købt ind inden jeg henter hende.
Mest har jeg lyst til pizza, men det hænger bare ikke super godt sammen med kuren. Og den viger jeg altså ikke fra, jeg skal kunne vise mig i korte ærmer og nededel til sommer, basta! Så det bliver nok til en omgang salat og noget kød noget, kartofler og SOVS til barnet, som gerne må få mere sul på kroppen. Efter de sidste månders sygdom kan vi se hendes lår er blevet slankere og det klær hende ikke. Derfor skal hun fedes lidt op.

Og så sidder jeg og hopper og glæder mig, for jeg har været herinde :garnudsalg Det er svært at begrænse sig, for der er godt nok mange fine ting. De penge jeg fik til jul brænder efterhånden lidt i min lomme og der tænkes på Knit Pro Delux. Jeg skal bare beslutte mig hvor jeg skal handle, så er den vist ikke længere.

Over and out....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar