Kom Hid

Nogen gange kunne det være rart at kunne blive enig med sig selv!
Inden jeg blev gravid og havde et arbejde sagde jeg tit og ofte: Bare jeg dog kunne gå i 9 klasse igen, for så kunne jeg komme i praktik og prøve et nyt fag.
Nu er jeg uden job og har faktisk muligeheden for at komme i praktik, og nu kan jeg så ikke blive enig med mig selv om hvad jeg gerne vil prøve. Ih det er så inkompetent at jeg ikke magter at løse den simpel opgave, tænk at have alle kort åbne og så ikke benytte sig af det. Jeg forsøger at få gang i drømmene om mulighedene, men det vil de ikke. Jeg tror egenlig det skyldes at jeg slet ikke har lyst. Jeg drømmer om at være hjemme hverdag, gerne med en netbutik. At kunne forme hverdagen uden krav fra andre end mand og barn er det mest optimale for mig lige nu. Men jeg er meget sikker på at det kan jeg ikke komme i praktik som.
Så er det bare min hjerne arbejder på højtryk for at finde en mulighed for at leve den drøm ud. Jeg ville gerne og mulighederne er manden med på, men igen bliver jeg begrænset i min fantasi. Det er ligesom indholde er væk, og iderne flyder alt for meget sammen.
Jeg håber (ved godt det er naivt) at lige pludselig bliver ramt af en flok gode ideer, der er fyldt med gode fremtidsmuligheder.
Kom til mig I skønne ideer og drømme, og al alt jeres rigdom regne ned over mig.